Cox La Vera

Cox La Vera er en ny rød variant af den alm. Cox Orange. Cox Orange stammer fra England og er formentlig en frøplante af sorten Ribston. Frugten er moden sidst i september og er et lille til middelstort rundt æble.

 

Alm. Cox Orange har en grøngul dækfarve, men de nye varianter som Cox Queen og Cox La Vera har en rødorange dækfarve, hvilket giver et bedre udseende. Smagskvaliteten er god, fast, halvtør og med kraftig aroma. Et lille dejligt og aromatisk æble med gode lageregenskaber.

 

Efterårsæble.